Eksamenshjælp 9.kl. Matematik

Eksamenstræning

Eksamenshjælp 9.kl. Matematik

Bliv klar til de skriftlige og mundtlige prøver i matematik

Har du brug for ekstra støtte til den kommende skriftlige afgangsprøve i matematik? Har du brug for gode råd, matematisk brush-up og smarte tricks? Så er dette kursus skræddersyet til dig.
Holdet vil have fokus på at gøre dig klar til den skriftlige matematikafgangsprøve. Vi går i dybden med de forskellige dele af prøven, og hver gang vil vi begynde med gennemgang af prøvens opbygning og opgavetyper. Derudover vil undervisningen bestå af strategier og teknikker til, hvordan?du?kan løse de forskellige opgaver. Vi taler også om de ting, du måske kan have svært ved og en smule om, hvad du kan gøre, hvis du bliver nervøs og går i stå under prøven.

Hvis du skal op i mundtlig matematik som udtræksfag, er der mange ting at tage stilling til. Måske er du lidt nervøs eller mangler at blive helt stærk i nogle matematiske færdigheder - og det er helt normalt. Vi hjælper dig med at blive endnu mere klar, end du sikkert allerede er. Vi arbejder med emner og eksamensopgaver, så du kan få hjælp til lige dét, som du har brug for hjælp til. Desuden arbejder vi også med, hvad du kan gøre for at blive god til at præsentere foran din lærer og censor - det er nemlig ikke så farligt, som du måske tror J

Oversigt over kursets forløb:

11. april: Færdighedsregning
18. april: Færdighedsregning
25. april: Problemløsning
2. maj: Problemløsning og spørgetime
16. maj: Mundtligt eksamenstræning
23. maj: Mundtlig general prøve

Vi glæder os til at se dig og hjælpe dig på vej.

Om lærerne:
Kristian H. Pedersen underviser i matematik for 7.-8. og 9. klasse på Ungdomsskolen.

Det vigtigste for Kristians undervisning er at skabe et trygt læringsrum, hvor det er muligt at forbedre elevernes faglige niveau og give dem en positiv læringsoplevelse. Kristian tror på, at praktisk undervisning er særdeles relevant for at skabe bedre forståelse hos eleverne.

Kristian læser til dagligt på DTU, hvor han har påbegyndt sit 3 semester i Energi-ingeniør. Før Kristian startede på studiet, arbejdet han som lærervikar på en folkeskole i to år. Her har han primært undervist i de naturvidenskabelige og matematiske fag, hvilket også er hans store passion.

Mathilde Plantener underviser i Dansk og Fransk madlavning og kultur. Det er lysten, der driver værket, og derfor vil man i hendes undervisning møde en yderst engageret lærer, der tager hensyn til elevernes interesser og forskellige læringsmetoder. Der skal være rum til alle, så Mathilde har meget fokus på motivation af eleverne, og dette udtrykkes bl.a. gennem en kreativ og differentieret undervisning, hvor den menneskelige relation og kontakt vægter højt.

Mathilde har været "au pair" i en familie i Frankrig, hvor læring og forståelse af sprog, kultur og mennesker fyldte hendes hverdag. Derudover har hun arbejdet som mentor ved MentorDanmark og lektiehjælper på et gymnasie. Mathilde læser medicin på Københavns Universitet.

KKevent share

Del med